Gamle tider 2023: 10. - 15. juli
Gamla Tider er vores meget populære håndværkslejr, hvor du vælger et håndværk, du vil prøve i en skøn ferieuge. Du kommer til Gamla Tider for at lære noget nyt, nyde sommeren, maden og det gode selskab, uden krav men med mulighed for en aktiv ferie. Du kommer til Gamla Tider alene eller sammen med resten af familien. For børnene arrangeres deres egne aktiviteter. Mange af vores deltagere kommer igen år efter år og i løbet af de mere end 30 år, kurset har været afviklet, har vi haft over 2000 deltagere. Vil du også være med, er det sikrest at tilmelde dig i god tid, kurset er ofte fuldt booket!